Hovedpine på jobbet? Find årsagen

 In Symptomer

Efter nogle timer foran skærmen på arbejdet kan den komme snigende. Hovedpine i panden. De fleste af os har prøvet det, og nogle døjer jævnligt med hovedpine i løbet af arbejdsdagen. Har du overvejet, at hovedpinen ikke nødvendigvis har noget at gøre med travlheden på jobbet, eller at du sidder med noget, der kræver al din koncentration? Man mærker først øjnene, når der er en årsag.

For mange mennesker kan hovedpine på jobbet skyldes, at vi sidder uhensigtsmæssigt ved arbejdsbordet, eller at vi har brug for skærmbriller eller briller for at kunne se skærmen helt tydeligt.

Sådan slipper du af med hovedpinen

Hvis du får hovedpine på arbejdet, kan der være flere forklaringer, som du må overveje. Er du i 20’erne eller 30’erne vil den typiske årsag være noget omkring arbejdsforholdene ved dit skrivebord. Måske trænger du til mere udluftning eller et andet lys, så kontrasten på din skærm bliver bedre. Måske trænger du til privatbriller. Det kan også være, at du mangler væske. Find en kande eller vanddunk og sørg for at have frisk vand stående ved skrivebordet, så det ikke er væskemangel, der giver dig hovedpine i løbet af dagen. Vi anbefaler, at man ikke samler mad og vand i bunker, men rejser sig og får den motion og variation det giver at hente vand og frugt.

Er du i 40’erne eller ældre kan det sagtens være, at din hovedpine i panden skyldes et behov for skærmbriller. Manglende skærmbriller giver trætte øjne og hovedpine, fordi du kniber øjnene sammen eller spænder, når du ikke kan se teksten på skærmen helt skarpt.

Måske har du lagt mærke til, at du er nødt til at rykke lidt tættere på eller længere væk fra skærmen, end du egentlig ville gøre naturligt? Hvis du kan nikke genkendende til dette, så er det en rigtig god indikator for, at du bør tage en synstest. Prøv eventuelt vores online synstest for et hurtigt svar på, om briller kan være løsningen, der får din hovedpine til at forsvinde.

Bedre arbejdsforhold kan fjerne hovedpinen

Du får nemt hovedpine, hvis dine øjne hele tiden er på overarbejde, når du sidder ved computeren. Dine muskler bliver spændte og trætte, og hovedpine er din krops måde at sende dig signaler om, at det ikke er godt at blive siddende.

Alle medarbejdere har ret til at få en synstest, når de arbejder ved computer i løbet af arbejdsdagen. Hos Fair erhvervsoptik tager vi ud til virksomheder og gennemgår grundergonomien og din arbejdsstilling og vurderer dit behov for skærmbriller. Vi sælger ikke brillerne, så du risikerer ikke at blive påduttet et par briller, du i realiteten ikke har brug for. Målet er, at du slipper af med din hovedpine, og at arbejdsmiljøet forbedres.

Recent Posts

Kontakt os på 7020 3206