Skærmbriller uden opmåling

 In Uncategorized

I denne video vil du høre om konsekvenserne af at en virksomhed rekvirerer skærmbriller uden opmåling.

Når vi når en vis alder som mennesker, så betyder afstande og brillestyrker mere og mere for vores syn. Derfor udleverer mange virksomheder rekvisitioner så deres medarbejdere kan få lavet skærmbriller. Naturligvis i den bedste mening. Når medarbejderen så sidder med rekvisitionen, skal man udfylde hvilke afstande man arbejder på. Så kan medarbejderen komme i tvivl, om hvad der skal stå.

Arbejdsmiljø repræsentanter mangler viden om synet

Nogle virksomheder er så heldige, at de har en arbejdsmiljø repræsentant, som kan have noget viden på området, men bestemt mangler specifik viden i forhold til synet. Det er nødvendigt, at man får foretaget en korrekt opmåling af arbejdspladsen, hvor man tager nøje højde for at folk har forskellige synsevner. Nogle har pilotøjne, og har et syn på 120%, hvor andre måske har et syn på 80%. Tages der ikke højde for dette ved indretningen af arbejdspladsen, vil medarbejderen med det dårlige syn læne sig frem og få ondt i nakken og andre gener. Men er man ikke ekspert i skærmbriller, bliver arbejdspladsen ikke målt ordentligt op, og vi ser skærme, der står alt for langt væk fra medarbejderen.

Arbejdspladsen måles ikke korrekt op med hensyn til skærmbriller

Når medarbejderen så kommer ned i butikken for at købe skærmbriller på en rekvisition uden mål, får de ofte lavet skærmbrillen ud fra en standard. Man kan stille sig selv spørgsmålet, om man ville købe nye løbesko uden at kende størrelsen? Eller en ny jakke uden at have prøvet den? Nej vel? Så konklusionen er, at det er ekstremt vigtigt, at opmålingen er korrekt, arbejdspladsen er tilrettet korrekt, så optikeren i brillebutikken får et ordentligt fundament, for at lave et godt arbejdsredskab i form af gode skærmbriller.

Recent Posts

Kontakt os på 7020 3206