Trætte øjne på jobbet

 In Symptomer

Irriterede og trætte øjne er noget over halvdelen af danskerne oplever, når de arbejder ved computeren. Kender du fornemmelsen? Nogle gange kan en pause fra computeren være nok. Vi blinker eksempelvis ikke så ofte, når vi arbejder ved skærmen, og en pause ind imellem, hvor du strækker blikket eller går væk fra skrivebordet kan hjælpe, hvis dine trætte øjne bare er tørre.

Symptomer på trætte øjne kan blandt andet være fysisk ubehag, koncentrationsbesvær og tics eller spasmer, hvor øjet kramper. Har du trætte øjne hele tiden, også når du husker at holde pauser? Så er de trætte øjne måske et symptom på, at du har brug for briller eller synstræning.

Trætte øjne trods læsebriller?

Behovet for skærmbriller stiger ofte med alderen. Unge mennesker i 20’erne og starten af 30’erne behøver sjældent at forholde sig til skærmbriller. Men fra omkring 40-årsalderen begynder det at knibe for nogle af os med at kunne se teksten på skærmen tydeligt. For nogle er læsebriller en fin løsning, mens andre skal bruge skærmbriller, hvor styrken passer præcis med afstanden til computerskærmen.

Læsebriller er tilrettet, så de typisk passer til en kortere læseafstand til avisen eller en bog. Skærmbriller derimod er optimeret til en mere lige synsretning mod skærmen, som typisk er lidt længere væk, end du ville holde en avis.

Sådan passer du på dine trætte øjne

Blink lidt oftere. Det kan være svært at huske, men hvis du kan få indarbejdet en vane om at blinke oftere, så holder du dine øjne fugtige og ser skarpere. Kig væk fra skærmen og papirer, når du skal tænke tanker – og slip mus og tastatur.

Mærker du, at koncentrationen svigter efter mange timer ved skærmen, kan du udprinte, hvis du skal læse længere tekster. Det er aflastende for vores øjne at fokusere på forskellige afstande, og øjet har mange muskler, der skal aktiveres. Hvis du printer dit arbejde ud, kan du bedre variere afstanden og eventuelt printe teksten ud med en større tegnstørrelse. Alternativt kan du justere lyset på skærmen og ændre i dine skærmindstillinger, så dit arbejde bliver lettere at se. Vær opmærksom på, at teksten kan blive uklar, når størrelsen øges. Det afhænger af printkvaliteten.

Få taget en synstest hos en uvildig optiker, der tester dit behov for skærmbriller. Trætte øjne kan som sagt være et symptom på, at du er begyndt at se lidt dårligere og vil have god gavn af skærmbriller på jobbet. Din arbejdsgiver skal faktisk betale en standardbrille, hvis synstesten viser, at du har behov for skærmbriller for at undgå trætte øjne i løbet af arbejdsdagen.

Vi tilbyder en gennemgang af din siddestilling, en screening af synet samt vores online synstest – ved dit skrivebord, så du ikke skal ind i en brillebutik i første omgang. Dermed kan du få testet årsagen til dine trætte øjne på en måde, der er helt objektiv og ikke salgsfokuseret.

Recent Posts

Kontakt os på 7020 3206