I denne video vil du høre om piskesmæld og hjernerystelser, og hvordan det kan påvirke dit syn og behov for skærmbriller.
Gudskelov er det ikke mange mennesker, der oplever at blive udsat for denne problematik. Men dem, der bliver ramt af piskesmæld eller hjernerystelse, vil typisk opleve en masse følgevirkninger, som har nogle temmelig store konsekvenser. Ikke alene for medarbejderen, men bestemt også for virksomheden.
Når vi får en hjernerystelse eller et piskesmæld, så kan det forklares bedst på den måde, at der er nogle stik der bliver hevet ud i hjernen rent synsmæssigt, og de bliver så sat forkert i igen, og så er der udu i systemet. Den måde vi oplever det på er, at vi socialt har svært ved at fungere, vi kan ikke kigge på andre mennesker, vi kan ikke se fjernsyn, vi kan ikke arbejde ved en computerskærm, vi får hovedpine, vi får kvalme, og kan kun i meget korte frekvenser lave de ting vi egentlig gerne vil kunne i en normal og velfungerende hverdag. De fleste bliver sluppet fra sygehuset, og havner lidt i et vakuum, hvor de arbejder en lille smule, men de oplever, at de ikke kan finde tilbage til deres gamle jeg.
I den forbindelse besøger vi medarbejdere rundt omkring på virksomheder, hvor vi screener for den her oplevelse medarbejderen kan have; at stikkene er sat forkert ind i tavlen. Det vil sige, vi kan med andre ord gå ud og finde ud af, er der noget, der kan få medarbejderen tilbage til sit gamle jeg igen. Det vi taler om er med et fint ord neurooptometri. Det vil sige, hvad kan vi gøre for at få stikkene sat tilbage korrekt igen, så vi synsmæssigt kommer tilbage til der hvor vi var. Et langt stykke hen af vejen kan det her speciale, som hedder neurooptometri, hjælpe med at få synstrænet dig tilbage til udgangspunktet. Det kræver en indsats, det er ligesom at genoptræne et nyopereret knæ, eller en opereret skulder, men det er bestemt ikke en umulig opgave. Vi har hjulpet flere tilbage til job, og flere tilbage til deres gamle jeg.